Lidt om min filosofi og tanker.

Man kan sige meget om den menneskelige psyke eller det, som foregår inden i os. Mange kloge hoveder, trosretninger og toneangivende personligheder indenfor psykologien som Freud, Jung, Pearl, Grof etc og de mere østlige retninger og guruer har igennem tiden forsøgt at kortlægge vores indre landskab og man må bare sige, at alle synsvinkler har en grad af indsigt og sandhed. Der er mange måder at se menneskets inderste på, det som sker indeni os og som påvirker vores liv. Det er altsammen med til at gøre os klogere og mere bevidste om hvad det hele handler om.

Troede jeg!

For det første har klogskab den begrænsning at den ikke kan bruges i praksis fordi klogskab er en tillært egenskab og bygget på andres videnskab og opdagelser hvorimod visdom, er en mere fiktiv forståelsesramme som er mere subtil og svære at sige hvor den egentlig kommer fra. 

-vil du være klog så læs og lær de andres klogskab uden ad. Vil du være vis, så åben dit hjerte og visdom vil flyde i en stille strøm.

Hvorfor siger jeg nu dette? det gør jeg fordi at jeg ikke kendte til Roberto Assagioli. Han levede samtidig med Freud og Jung og var både inspireret af disse pionere, men han mente at de manglede "noget" og dette "noget" var bla sjæl. Der manglede simpelthen det som er større end os og så manglede der forståelsen af, at vi rummer mange dele i os og disse dele er bærere af vores forskellige følelser og dertil hørende tankesæt som styrer vore liv og meninger om livet. Når disse dele eller delpersonligheder i os lever uerkendt og undertrykte, så vil de lave larm og forstyrrelser i vores liv og relationer.

Soulflowpsykologien hjælper os i at være i virkeligheden og sjælen/hjertet favner det som er mere usigeligt og større end os.

vi bliver mere rummelige og nærværende.

Det handler om at genfinde sin essens, mærke sin kerne tydeligere, være mere i overensstemmelse med sin naturlighed og lyse mere klart. Hver uerkendt del i dig har nemlig et lys i sig, som når det bliver set og guidet ind, vil oplyse dig. Du vil være mere oplyst, stå klare og være mere vågent tilstede. 

..................................................................

Mange af os har haft kontakt til forskellige behandlere, psykologer, terapeuter osv igennem vores liv. Livet kan være ret råt og hårdt for vores kroppe og sjæle. Fysisk og psykisk er vi hver især gået igennem svære prøvelser og det kan være utrolig svært at lære af vores kriser. Enten er det det hårde liv som lærer os eller osse gør vi det selv bevidst og får hjælp. læring er at møde det der gør ondt og er gemt væk på en venlig, nysgerrig og varm måde. Det kan ikke forceres eller speedes igennem. Mange terapiformer tror at de igennem healing/clairvoyance, kropsterapi, traumeterapi etc prøver at fixe det som gør ondt. De fixer dig for en tid, men når ikke ind til kernen.

Terapi er i høj grad et spørgsmål om tillid. Tillid til det menneske (den terapeut) du vælger og som skal hjælpe dig igennem de problemer du befinder dig i.  I soulflowterapien får du både dybe indsigter om dig selv, men osse redskaber til at selv kunne hjælpe dig selv.

Papirklip af William Heinesen taget fra Søren Hauges bog: Vildhjerte

Papirklip af William Heinesen taget fra Søren Hauges bog: Vildhjerte

Del siden