- fortid og fremtid i nutiden.
Man kan sige meget om den menneskelige psyke eller det, som foregår inden i os. Mange kloge hoveder, trosretninger og toneangivende personligheder inden for psykologien, som Freud, Jung, Pearl, Grof etc har igennem tiden forsøgt at kortlægge vores indre landskab og man må bare sige, at alle synsvinkler har en grad af indsigt og sandhed. Der er mange måder at se menneskets inderste på, det som sker indeni os og som påvirker vores liv. Det er altsammen med til at gøre os klogere og mere bevidste om hvad det hele handler om.
Min terapiform er formet af års erfaringer i livets mange forhold. Den er nøje udvalgt og sammensat for at kunne give dig det bedste rum og de bedste redskaber. Terapien har et godt og solidt grundlag i dybdepsykologien, men vi arbejder osse i det "spirituelle" felt hvor især Jes Bertelsen og Søren Hauge har en stor plads.
Psykologien hjælper os i, at være i virkeligheden og spiritualiteten favner det som er mere usigeligt og større end os.
Jeg arbejder meget virkelighedsnært udfra 2 simple synspunkter:
1.Det du søger, længes efter, drømmer om derude i verden, bor i dig selv.
2.Det du ihvertfald ikke kan klare, hader, afskyr, irriteres ved eller de situationer som du ihvertfald ikke vil stå i er afspejlinger af dig selv.
Det handler at finde din essens, kerne, dit sande jeg, din natur.
..................................................................
Mange af os har haft kontakt til forskellige behandlere, psykologer, terapeuter osv igennem vores liv. Livet kan være ret råt og hårdt for vores kroppe og sjæle. Fysisk og psykisk er vi hver især gået igennem svære prøvelser. Det kan være utrolig svært at lære af vores kriser!
Terapi er i høj grad et spørgsmål om tillid. Tillid til det menneske (den terapeut) du vælger og som skal hjælpe dig igennem de problemer du befinder dig i. Jeg tilbyder at hjælpe dig, give dig en håndsrækning. Så du får klarhed, retning og redskaber til dit videre liv.